Betingelser for Tivolikort
3. Tivolikort med udløb
3.1. Ved køb af Tivolikort med udløb kan køber vælge den måned, som Tivolikortet skal gælde fra, dog maksimalt to måneder fra købsdatoen. Kortet vil være gyldigt i op til 12 måneder.
3.2. Tivolikort med udløb er gyldigt i op til 12 måneder fra den måned, som køber har valgt, at Tivolikortet skal gælde fra. Dette gælder, selvom Tivolikortet først færdiggøres senere, og selvom Tivoli har lukket i købsperioden.
3.3. Et Tivolikort uden registrerede betalingsoplysninger udløber efter den forudbetalte periode på op til 12 måneder og er dermed ikke et abonnement. Korthaver kan konvertere eller gentegne Tivolikortet, således at Tivolikortet får karakter af et løbende abonnement.
3.4. Tivolikort med udløb og ved B2B-salg er gyldige fra den fastsatte startmåned og de følgende 11 kalendermåneder og udløber herefter, medmindre der inden udløb er tegnet et abonnement.
3.5. Færdiggørelse
3.5.1. Tivolikort med udløb færdiggøres via Tivolis app, Tivoli.dk eller ved fysisk henvendelse i Tivoli Service Center. Tivolikortet færdiggøres, når kortholder har knyttet sit navn samt et billede af sig selv til Tivolikortet.
3.6. Betaling
3.6.1. Tivolikortet kan betales med betalingskort, kreditkort samt MobilePay. Tivolikortet kan ligeledes betales kontant.
3.6.2. Ved køb af Tivolikort med udløb betaler køber forud for hele aftaleperioden, dvs. 12 kalendermåneder.
3.6.3. Se aktuelle priser på Tivolis hjemmeside.
3.7. Vilkårsændringer
3.7.1. Ændringer i Tivolis betingelser for Tivolikort vil fremgå på Tivolis hjemmeside www.tivoli.dk.
3.7.2. Tivoli kan desuden løbende ændre i Tivolis produktsortiment, herunder, men ikke begrænset til, de forskellige tivolikort, entrébilletter, turpas mv., samt ændre i det indhold og i de vilkår, som relaterer sig til produkterne, når sådanne ændringer er begrundet i Tivolis kommercielle eller strategiske beslutninger, lovkrav eller lignende. Produktindhold og vilkår kan f.eks. vedrøre forlystelsesadgang og alderskrav.
3.8. Opgradering
3.8.1. Et Tivolikort kan opgraderes i Tivoli Service Center. Prisen for at opgradere et Tivolikort udgør differencen mellem det Tivolikort, der opgraderes fra, og det Tivolikort, der opgraderes til. Det er ikke muligt at nedgradere et Tivolikort eller at sammenlægge Tivolikort.
3.9. Fortrydelsesret
3.9.1. Tivolikort med udløb kan refunderes inden for 14 dage ved personlig henvendelse i Tivoli Service Center eller ved skriftlig henvendelse til Tivolis Call Center på tivolikort@tivoli.dk. Dette gælder alene Tivolikort købt af privatpersoner (B2C). Fortrydelsesretten bortfalder, hvis Tivolikortet tages i brug, herunder ved at kortholder anvender Tivolikortet som adgangskort til Tivoli.
3.9.2. Et Tivolikort kan opgraderes i Tivoli Service Center. Prisen for at opgradere et Tivolikort udgør differencen mellem det Tivolikort, der opgraderes fra, og det Tivolikort, der opgraderes til. Det er ikke muligt at nedgradere et Tivolikort eller at sammenlægge Tivolikort.
3.9.3. Opgraderes et Tivolikort, gælder fortrydelsesfristen for opgraderingen, jf. punkt 3.9.1, fra opgraderingstidspunktet, forudsat at det opgraderede Tivolikort ikke har været anvendt.
3.9.4. Er et Tivolikort med udløb købt i B2B-forhold, gælder der ingen fortrydelsesret.
3.10. Ejendomsforbehold
3.10.1. Tivoli forbeholder sig ret til at tilbagetage eller spærre Tivolikort købt i B2B-forhold (ved en samlet værdi over 2.000 kr.), såfremt betaling ikke modtages rettidigt.
Kommende højdepunkter
Kunstnere du ikke vil gå glip af

Hans Philip

Katinka

Lord Siva

Malk De Koijn
Tivolikort
Oplev flere end 75 koncerter fra kun 449 kr.*
*Se betingelser
Lineup
Det fulde musikprogram 2026
Musik i Tivoli









.avif)













